Jobannonce: Salgskonsulent Sjælland – projektsalg og key accounts

Lamipro A/S

Salgskonsulent Sjælland – projektsalg og key accounts

Lamipro er specialister i laminatplade- og melaminpladeprodukter, og producerer og sælger specialløsninger til bygge- og inventarindustrien i Skandinavien. Vi har egenproduktion i Randers.

Som salgskonsulent skal du skabe relationer og sikre et langvarigt, tillidsfuldt og givende samarbejde med kunderne. Jobbet indebærer blandt andet tilbudsopfølgning, produktrådgivning, budgettering, messedeltagelse og rapportering i CRM (Dynamics 365 Business Central) samt gerne opmåling og rådgivning om montering o.lign., hvorfor håndværksmæssig baggrund eller lignende erfaring kan være en fordel.

Vi tilbyder en spændende og selvstændig stilling i en solidt forankret familievirksomhed. Hos Lamipro har vi en flad organisation med en kultur, der har mennesket i fokus - både i relationen til vores kunder men også internt hos os.

Lamipro A/S