Jobannonce: Plejecenterleder til Plejecenter Violskrænten og Grønnegården

Norddjurs Kommune

Plejecenterleder til Plejecenter Violskrænten og Grønnegården

Vi søger en ny leder til Violskrænten og Grønnegården, som er Norddjurs Kommunes største plejecenter. Måske skal det være dig? Du vil komme til at stå i spidsen for 130 medarbejdere, der hver dag arbejder for at sikre de 126 beboere en dejlig alderdom.

Dette er en spændende mulighed for dig, der motiveres af at gøre en forskel for beboere såvel som medarbejdere. Vi lover, at du vil få masser af ansvar, indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på både plejecenteret og kommunen i det hele taget.

Du skal være en dygtig leder der i samarbejde med dit ledelsesteam, som udover dig består af tre afdelingsledere, er i stand til at skabe mening i medarbejdernes arbejde, overholde budgettet og samarbejde på tværs. Du vil få ansvaret for den faglige og organisatoriske udvikling af Plejecenter Violskrænten og Grønnegården.