Jobannonce: Afdelingsleder til Storformat

SB Rekruttering søger for Johnsen Graphic Solutions A/S
Gem
SB Rekruttering

Afdelingsleder til Storformat

Grenaa

Vil du have ansvaret for vores storformatafdeling? Og er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Har du lyst til at arbejde hos et moderne grafisk hus, der oplever en stor vækst inden for storformatprint? Vil du have et arbejde, hvor du hver dag er med til at løse spændende og varierede opgaver med nogle af markedets bedste maskiner inden for print?

Så er du måske den nye afdelingsleder til storformatprint hos Johnsen Graphic Solutions A/S.

Du kommer til at få ansvaret for den daglige drift i storformat. Du vil komme til at arbejde med moderne storformatprintere, som er nogle af markedets bedste.

Teamet består af erfarne og dedikerede folk, som alle sætter en ære i godt håndværk. Det bliver din opgave at prioritere og koordinere opgaverne, så vi når vores deadlines og møder kundernes krav. Vi håber, at du vil være en del af driften og tør tage fat, når det er nødvendigt.