Jobannonce: Servicerådgiver

Djurslands Bank

Servicerådgiver

Grenaa

Brænder du for at give en god kundeoplevelse? Elsker du at tale med mange forskellige mennesker hver dag? Vil du være en del af succesen hos en lokal arbejdsplads?

Jobbet består primært i at betjene kunder og andre, som henvender sig via bankens telefoner. Her er det din opgave at servicere kunderne og give dem en god kundeoplevelse. Herudover løser du en række lettere administrative opgaver som for eksempel håndtering af de øvrige kundeafdelingers mails, scan og arkivering af dokumenter og modtagelse af gæster og kunder til hovedkontoret.

Vi søger en servicerådgiver, som er serviceminded, fleksibel og kan lide at arbejde team-orienteret. Du trives med lettere og mindre komplicerede opgaver og motiveres af at hjælpe kunder og kollegaer. I løbet af din arbejdsdag vil du være mange timer ”på telefonen”, så det er vigtigt, at du kan lide at tale med mange mennesker.

Djurslands Bank