Jobannonce: Sygeplejerske eller sosu-assistent med almen praksiserfaring søges

Lægerne Ilbjerg Allé I/S

Sygeplejerske eller sosu-assistent med almen praksiserfaring søges

Søborg

Veldrevet kompagniskabspraksis søger snarest muligt engageret og fleksibel medarbejder med almen praksiserfaring 24-37 timer per uge fordelt på 4-5 hverdage.

Dine kerneopgaver vil være telefon- og patientkonsultation samt at løse praktiske og administrative opgaver. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores sygeplejerske og lægerne.

Vi søger kun personer med tidligere bred erfaring fra almen praksis og et højt fagligt niveau, som kan bidrage til videreudvikling af klinikken. Kompetencer til varetagelse af kronikeromsorgen for vores diabetes og KOL-patienter vil være en stor fordel.

Du skal være klinikkens ansigt udadtil, positiv, empatisk og stabil. Du skal kunne arbejde selvstændigt, tage ansvar samt bevare overblikket i en ofte travl og uforudsigelig arbejdsdag.