Jobannonce: CHR. IX’s BØRNEHJEM SØGER SOCIALPÆDAGOG

Døgncentret

CHR. IX’s BØRNEHJEM SØGER SOCIALPÆDAGOG

Aarhus

Chr. IX’s Børnehjem varetager korte og mellemlange anbringelser for børn i alderen 0-17 år. Der er plads til 16 børn, og herudover har vi en aflastningsafdeling med plads til otte børn hver weekend. Anbringelserne kan være akutte eller planlagte og sker oftest som følge af omsorgssvigt, vold, misbrug, konflikter el.lign. i barnets hjem.

Vi arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang og ud fra en tankegang om, at barnet kun er hos os ”til låns”, og at vi derfor skal understøtte en udvikling, hvor barnet skal fastholde en tæt kontakt med familie og netværk, og hvor der arbejdes på, at barnet så vidt muligt skal tilbage til normalområdet. Vi prioriterer samarbejdet med forældrene højt og lægger vægt på inddragelse og åbenhed overfor forældrene.