Jobannonce: Laborant med beregnerprofil

ALS Denmark A/S

Laborant med beregnerprofil

ALS Denmark A/S søger en ambitiøs og faglig stærk laborant eller laboratorietekniker til vores beregner-team, der står for udstyrsvedligehold af GC/MS og GC/FID samt kalibreringer af dette og beregning og vurdering af analyseresultater. Herunder opgaver relaterede til kvalitetssikring (f.eks. udfylde logbøger og kontrolkort).

Du kommer til at arbejde både selvstændigt og i et fagligt dygtigt team, hvor du bidrager til at levere resultater af høj kvalitet, til den planlagte deadline. Vi vægter et sundt arbejdsmiljø og det kollegiale sammenhold højt. Vi forventer, at du går forrest for at sikre en god trivsel og brænder for at bidrage til det eksisterende stærke fællesskab.

Herudover vil du - sammen med resten af teamet - være en aktiv del af afdelingen i forbindelse med forbedringer af metoder, udstyr, kvalitet, sikkerhed og leveringstider.