Jobannonce: FABRIKSCHEF SØGES TIL ALSIDIGT JOB I MINDRE VIRKSOMHED

Korinth Rørfabrik A/S

FABRIKSCHEF SØGES TIL ALSIDIGT JOB I MINDRE VIRKSOMHED

Fåborg

Har du indsigt og erfaring med ledelse i en produktionsvirksomhed indenfor metalfaget?

Fabrikschefen refererer til bestyrelsen. Stillingen vil bl.a. omfatte:

  • Personaleledelse af 13 medarbejdere
  • Produktionsplanlægning, tidsstyring og produktionsledelse
  • Kvalitetssikring og leveringssikkerhed
  • Kalkulationer, tilbud og kundekontakt, herunder rådgivning af kunder

Som person er du ambitiøs på vegne af din arbejdsplads, dig selv og dine medarbejdere. Du formår at skabe og vedligeholde kunderelationer. Du er tillidsskabende fordi du inddrager dine medarbejdere i dagligdagens beslutninger. Din positive energi og dit drive motiverer medarbejderne, særligt fordi du altid er tydelig, empatisk og løsningsorienteret.

Vi tilbyder dig et spændende job i en veldrevet virksomhed med mere end 100 års historie, hvor du kan udvikle dig personligt såvel som fagligt.