Jobannonce: Sundhedsfaglig eller socialpædagogisk medarbejdere søges til Socialpsykiatrisk botilbud udenfor Næstved

Socialpsykiatriske Botilbud Vedelsbo ApS

Sundhedsfaglig eller socialpædagogisk medarbejdere søges til Socialpsykiatrisk botilbud udenfor Næstved

Vi søger en faglært kollega til en fast stilling på 32-37 timer og en løs vikar i skiftende dag-/aftenvagter. Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt.

Vi er et socialpsykiatrisk bosted, der bor på en 4-længet gård i Vester Egesborg. Vi er godkendt til 11 beboere i aldersgruppen 18-85 år. Vores tilbud henvender sig til voksne som har en sindslidelse, enten nydiagnosticeret eller som har haft en sindslidelse igennem en stor del af deres liv.

Arbejdet består i at skabe en så indholdsrig og meningsfyldt hverdag for den enkelte beboer som muligt. Aktivering og beskæftigelse udgør en stor del af arbejdet, herunder motivation til samarbejde omkring praktiske gøremål med beboerne, f.eks. lave mad, gøre rent, fysisk træning, håndværks- og havearbejde.