Jobannonce: Lektiehjælpere

MentorDanmark

Lektiehjælpere

Måske er du netop flyttet til København for at studere og mangler et socialt fællesskab og penge på kontoen til at supplere SU’en, eller måske er du gymnasieelev, der gerne vil gøre en forskel og samtidig have et vellønnet studiejob.

Som mentor hos MentorDanmark tjener du minimum 146 kr. i timen (inkl. feriepenge), udvikler din faglighed og booster dit CV, alt imens du gør en kæmpe forskel for børn og unges skoleglæde.

Du vil få et meget meningsfuldt studiejob, hvor du hjælper børn og unge til større faglighed og selvtillid. Du bliver ikke blot en lektiehjælper, men en mentor og rollemodel som skaber motivation og lyst til læring hos børn og unge, der har det svært fagligt. Måske har du altid fået at vide, at du er god til at lære fra dig, og derfor kan du se dig selv i rollen som mentor. Måske overvejer du at blive lærer, og så vil jobbet som mentor være en ideel måde at teste samt udvikle dine pædagogiske kompetencer.

MentorDanmark