Jobannonce: Grøn driftsleder

Viborg Kommune

Grøn driftsleder

Park og Vej søger en engageret driftsleder, der brænder for at udvikle de grønne arealer i en af landets største kommuner og samtidig har fokus på godt arbejdsmiljø.

Som driftsleder får du ansvar for planlægning og ledelse af driftsopgaver og mindre anlægsopgaver inden for skov, natur, parker og grønne områder i Viborg Kommune, og du får ledelsesansvar for 15-20 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Du får også ansvar for økonomistyring i forbindelse med opgaverne.

Din kontorplads bliver på entreprenørgården hos Park og Vej i Viborg, men hele kommunen bliver din arbejdsplads. Du kommer rundt til dine medarbejdere i forbindelse med ledelse af opgaverne. Ligeledes kommer du til at føre tilsyn med grønne arealer i hele kommunen.