Jobannonce: To projekterende bygningskonstruktører til tegnestue

Hybel Sjælland A/S

To projekterende bygningskonstruktører til tegnestue

Roskilde

Vil du være med til at omsætte familiers boligdrømme til virkelighed i en virksomhed, der oplever stor efterspørgsel? Hybel søger to engagerede projekterende bygningskonstruktører til vores tegnestue i Roskilde.

Din opgave vil være at projektere/designe huse fra råskitse til færdige tegninger til myndigheder og detailprojektering af håndværkertegninger. Du vil i tæt sparring med kollegaer, kunder og leverandører projektere vores kunders drømmehuse.

Du vil blive en del af et velfungerende team, som har et godt humør i en produktiv hverdag. Stillingen er fuldtid med base på Roskilde-kontoret.