Jobannonce: Head of Production

BCA Auto Auktion A/S

Head of Production

Vejle

BCA fortsætter sin hastige vækst i Danmark og Norden og søger en ny kollega til ledelse og koordinering af bilinspektionen, klargøring, lager og terminalen.

Du vil få ansvaret for den daglige drift og planlægning i en nyoprettet stilling som Head of Production i Vejle. Du vil referere direkte til Operations Director for Danmark, Norge, Sverige og Finland, Anders Grønkjær.

Hverdagen vil være præget at travlhed med mangeartede opgaver, der alle kræver, at du bruger din viden om og naturlige tilgang til at kunne prioritere, fordele og uddelegere opgaver effektivt. Dagligdagen er præget af stor dynamik, hurtige beslutninger og langsigtede mål. Potentialet for udvikling af dig som leder og fordeler er stort. Frihed under ansvar er et kendetegn for BCA og for dig.