Jobannonce: Udadvendt Cafemedarbejder

Soho Kontorhotel ApS

Udadvendt Cafemedarbejder

København

Du serverer kaffe med et glimt i øjet og en kæk bemærkning i ærmet. Du er handlekraftig og har ben i næsen, humor og trives i et travlt og socialt miljø, hvor der er fokus på et godt arbejdsflow, dynamisk energi og god karma.

Vi søger dig, som har lyst til at blive en del af det pulserende og sociale miljø i SOHO. Du bliver omdrejningspunktet for kontorhotellets beboere og skal sammen med Mike skabe rammerne for den livsgivende kaffeoplevelse.

Erfaring fra restaurationsbranchen er en fordel. Stillingen er mandag-fredag kl. 8-15.

Du bliver en del af et fantastisk team på 20 mand, der brænder for at gøre SOHO til den bedste oplevelse i byen.

Soho Kontorhotel ApS