Jobannonce: Kommunikationspraktikanter til foråret 2022

Radius CPH A/S

Kommunikationspraktikanter til foråret 2022

København

Drømmer du om at blive kommunikationsrådgiver, og er du klar til masser af faglig udvikling på et bureau med sjove og skarpe kolleger? Så er praktikprogrammet Radius Talent lige noget for dig.

Radius Talent er et praktikprogram for den ambitiøse studerende med mod på at prøve kræfter med livet som rådgiver. Mange nuværende og tidligere rådgivere har startet deres karriere i Radius efter endt praktik, så der er gode chancer for, at du kan gøre det samme.

Vi leder efter dig, som kan fortælle den gode, meningsfulde og medrivende historie på tværs af kanaler. Dig, som ønsker at gøre en forskel med kommunikation for virksomheder og organisationer. For mennesker. Og for samfundet. Dig, som har en ambition om at levere kommunikation på det absolut højeste faglige niveau sammen med et hold af dygtige kolleger. Og så er du naturligt nysgerrig med et skarpt blik for, hvad der sker udenfor kontorets fire vægge.