Jobannonce: Driftsleder for systemforvaltningen i STAR City

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Driftsleder for systemforvaltningen i STAR City

København

Bliv en del af vores dynamiske og nytænkende agile it-udviklingsmiljøer!

Du bliver en del af kontoret for Digitalisering og Support, hvor vi har ansvaret for den digitale udvikling og forvaltning af de eksterne forretningssystemer, der understøtter beskæftigelsesindsatsen på landsplan (Jobnet, Vitas, DFDG m.fl.) samt styrelsens interne sagsbehandlings-/forretningssystemer.

Beskæftigelsesministeriet

Vi bidrager til at IT-understøtte reformudspil og EU-forordninger og har ansvaret for styrelsens it-sikkerhed samt implementeringen af databeskyttelsesforordningen. Vi sætter it-faglighed højt og ved at kompetencer løbende skal udvikles. Dertil står vi over for et stort spændende it-moderniseringsprogram, som kommer til at løbe over de næste 4-5 år, og hvor du får en helt central rolle.