Jobannonce: Studentermedhjælpere til Bio Facility

Danmarks Tekniske Universitet

Studentermedhjælpere til Bio Facility

Kongens Lyngby

Vi søger to engagerede studentermedhjælpere til Bio Facility, som er en del af DTU Sundhedsteknologi på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.

Jobbet er et studenterjob, hvor du i weekenden vil være ansvarlig for det lovpligtige tilsyn og lave det planlagte tekniske arbejde i gnaver- eller fiskestald.

Du vil blive aflønnet for minimum 4 timer pr. vagt. Normalt vil arbejdet kunne nås indenfor den tid, men ved planlagt teknisk arbejde kan vagterne blive længere.

Det planlagte tekniske arbejde på dyrene er i form af dosering, blodprøvetagning, fæces opsamling og lignende som vores brugere efterspørger hjælp til.