Jobannonce: Medarbejder til kommunikation og markedsføring

Krabbesholm Højskole

Medarbejder til kommunikation og markedsføring

Skive

Krabbesholm Højskole søger til ansættelse hurtigst muligt en medarbejder til kommunikation og markedsføring. Der er tale om en fuldtidsstilling med tidsbegrænset ansættelse frem til den 31.12.2022.

Du vil få fire hovedopgaver:

  1. Din væsentligste opgave bliver at stå for højskolens PR og kommunikation på trykte og digitale medier.
  2. Du vil blive inddraget i udstillinger og events for højskolens elever rundt om i landet.
  3. Du skal markedsføre højskolen lokalt og sikre opbakning til skolens arrangementer.
  4. Du skal gennem fondsansøgninger søge midler til nogle af højskolens mange udadrettede projekter.

Vi har ikke specifikke krav til din uddannelse, men lægger vægt på at du er en kompetent formidler. Du skal på alle platforme kunne formulere dig præcist om Krabbesholms særlige profil. Og vi forventer, at du kan fotografere/lave videoer om undervisningen, hverdagen og særlige arrangementer på højskolen.