Jobannonce: Økonomi- og administrationschef

Asgaard Recruitment søger for Vesthimmerlands Forsyning
Gem
Asgaard Recruitment

Økonomi- og administrationschef

Vil du være med til at sætte den strategiske retning i et ambitiøst forsyningsselskab? Trives du i en dynamisk rolle, og er du samtidig idérig, nysgerrig og i stand til at omsætte visioner til mål, der kan indgå som en naturlig del af hverdagen?

For Vesthimmerlands Forsyning søger vi en økonomi- og administrationschef, som kan se frem til en plads allerforrest på den grønne rejse mod at blive klimaneutral i 2030. Du bliver en del af en ambitiøs ledergruppe, og sammen skal I sikre den løbende drift og udvikling af Vesthimmerlands Forsyning.

Som økonomi- og administrationschef har du ansvaret for forbedring og udvikling i din egen afdeling såvel som i resten af organisationen. Du har udvikling for øje i dit daglige virke, og en af dine vigtigste opgaver er at facilitere et miljø, hvor medarbejdere med gode idéer kan lufte og præsentere disse.