Jobannonce: Leder til innovativ ungdomsskole - genopslag

Haderslev Kommune

Leder til innovativ ungdomsskole - genopslag

Visionær, engageret og samarbejdende er hvad kendetegner Ungdomsskolen – vil du stå i spidsen for det? Ungdomsskolen er for alle og tilpasser sig de unges ønsker og behov – kom og vær med til at udvikle Haderslev Ungdomsskole.

Som leder af ungdomsskolen bliver du leder for alle ungdomsskolens aktiviteter på tværs af afdelinger beliggende i hele kommunen. Det betyder, at din vigtigste opgaver er at sætte retning, facilitere udvikling på tværs og sikre samarbejde med relevante aktører og ungdomsskolens medarbejdere.

Dette er en enestående mulighed for at blive leder for en velfungerende ungdomsskole med et stærkt fokus på unge og engagerede medarbejdere. Ungdomsskolen er og skal være en stor del af kommunens DNA, når det drejer sig om ungdomskultur og skabe muligheder for unge.