Jobannonce: Tech Lead

STELLA CARE ApS

Tech Lead

København

Vi har brug for at løfte niveauet for vores softwareudvikling til et højere niveau. Derfor søger vi en udvikler, der kan sætte sig i drivers seat og sikre, at vi får ryddet op, får indført de rigtige kodestandarder og de værktøjer, der passer til vores forretningslogik.

Du bliver som Tech Lead det tekniske fyrtårn for vores fire øvrige udviklere. Du forstår, og du kan forbedre logikken i vores systemer, og du kan afvikle teknisk gæld. Du sætter standarden for vores kodning, og du sikrer, at vores løsninger blive lavet bedst muligt, inden de sættes i drift. Denne del er naturlig for dig – og du har sikkert allerede praktisk erfaring med det.

Du kommer til at arbejde med løsninger, hvor du hurtigt kan se dit arbejde virke i praksis, og at din indsats gør en forskel for rigtig mange mennesker.