Jobannonce: Product & Process Innovation Engineer

Essentia Protein Solutions

Product & Process Innovation Engineer

Gråsten

Har du lysten og evnerne til at bidrage til udviklingen af vores R&D-afdeling? Er du en personprofil, der på innovativ vis forfølger kreative og velfungerende løsninger, så er du måske vores nye Product & Process Innovation Engineer.

Jobbet indebærer en bred vifte af udfordringer inden for produkt- og procesudvikling, produktionsoptimering og rådgiv­ning. Kreativitet og opfindsomhed er en naturlig del af jobbet, hvor der ofte ikke er langt fra idé til handling.

I dit daglige virke vil du lede udviklingen af R&D-afdelingen og i samarbejde med vores R&D Tekniker sikre driften og udviklingen af vores pilotanlæg. Du tager selv initiativet til udviklingstiltag og kommer med idéer til produkt- og produktionsforbedringer og igangsætter laboratorie-, pilot- og fabriksforsøg for at opnå de fastlagte målsætninger.