Jobannonce: Nysgerrig og erfaren forretningsudvikler med indsigt i og erfaring med grøn omstilling og digital transformation

Erhvervshus Nordjylland S/I

Nysgerrig og erfaren forretningsudvikler med indsigt i og erfaring med grøn omstilling og digital transformation

Er du nysgerrig på de nordjyske virksomheder? Brænder du for og drives du af at hjælpe virksomhederne i deres strategi- og forretningsudvikling og dermed styrke deres konkurrencekraft? Er du udadvendt og frisk på at udføre opsøgende arbejde ift. virksomhederne og ikke alene opfølgende arbejde - og får du ligefrem energi af det?

Vi har 8 fagområder hos os, og vi har behov for og vil gerne kombinere to af dem – nemlig grøn omstilling og digital transformation. Så hvis du har solid erhvervserfaring indenfor bæredygtighed, FN’s Verdensmål og grøn omstilling gerne kombineret med digitalisering og digital transformation, er du måske Erhvervshus Nordjyllands nye forretningsudvikler.