Jobannonce: AC-tekniker til vandløbsovervågning søges til Miljøstyrelsen Sydjylland – barselsvikariat

Miljøministeriet

AC-tekniker til vandløbsovervågning søges til Miljøstyrelsen Sydjylland – barselsvikariat

Du vil, sammen med et erfarent team, være med til at overvåge tilstanden i og omkring vandløb i hele Sydjylland. Et ideelt job, hvis du kan lide, at anvende dine tekniske evner ude i naturen. Du vil blive en del af et landdækkende team, der har ansvaret for at overvåge vandmiljøet.

En betydelig del af arbejdet udføres i og ved vandløb, hvor du selvstændigt skal kunne varetage prøvetagningen. Efter prøvetagning skal resultaterne indlæses og afrapporteres i vores it-systemer og databaser. Arbejdet er beskrevet i tekniske anvisninger.

Typiske arbejdsopgaver:

  • Indsamling af faunaprøver og vurdering af fysisk indeks i vandløb.
  • Undersøgelse af vandplanter i vandløb.
  • Elfiskeundersøgelser i vandløb.
  • Artsbestemmelse af planter i vandløbsbræmmer (høje urtebræmmer).