Jobannonce: Production Supervisor

Carl Hansen & Søn A/S

Production Supervisor

Gelsted

Med reference til Head of Production & Logistics søges en engageret Production Suprvisor til den daglige ledelse af virksomhedens polster - samt montageafdeling.

Som Production Suprvisor får du ansvaret for den daglige driftsafvikling samt ledelse og koordinering af to af virksomhedens afdelinger: møbelpolstring samt stolemontage, som begge primært løser opgaver og har fokus på den afsluttende del af det samlede produktionsflow.

Du får ansvaret for i alt 15 dedikerede medarbejdere, og dit primære fokus vil være rettidig levering samt overholdelse af deadlines for opretholdelse af en høj leveringssikkerhed. Dette med afsæt i en motiverende ledelsesstil og generelt god forståelse for og evne til at arbejde på tværs af afdelinger og efter fælles mål.