Jobannonce: Faglærer til træfagenes uddannelser

Syddansk Erhvervsskole

Faglærer til træfagenes uddannelser

Odense

Er du en dygtig, erfaren tømrer, der med faglig stolthed har helt styr på teknikker, materialer og et sikkert blik på den teori, der ligger bag?

Og kan du begejstre andre for dit fag?

Så er jobbet som faglærer på tømreruddannelsen på Syddansk Erhvervsskole i Odense sikkert noget for dig!

Du skal følge nye, unge tømrere på vej og kommer til at undervise på grundforløb og hovedforløb på erhvervsuddannelserne og de erhvervsrettede fag på EUX.

Du vil blive rollemodel for eleverne. Som faglærer og ambassadør for det gode håndværk i tømrerfaget er det vigtigt, at du er reflekterende og kan identificere dig med lærerprofessionen og arbejder tæt sammen med kollegerne for at højne standarden og udvikle kvaliteten i undervisningen og i byggeriet.