Jobannonce: Personalechef

Folketeatret

Personalechef

København

Folketeatret søger erfaren personalechef, som skal være med til at udvikle teatret og samtidig sikre en høj professionalisme inden for personaleadministration. Du indgår som en del af teatrets ledergruppe, som sammen varetager teatrets drift og arbejder for at realisere teatrets visioner og strategier. Du refererer til teaterchefen.

Dine væsentligste arbejdsopgaver omfatter:

  • Forhandling af løn- og ansættelsesvilkår samt udarbejdelse af kontrakter
  • Implementering af overenskomster og forhandling af lokalaftaler
  • Administration af ansættelsesprocesser, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø, personalepolitikker og personaleadministrative opgaver
  • Udarbejdelse og forhandling af diverse kontrakter, herunder rettighedskontrakter, samarbejdskontrakter m.v.