Jobannonce: Studiesekretær til efter- og videreuddannelsesafdelingen Smart Academy i Esbjerg

Smart Academy

Studiesekretær til efter- og videreuddannelsesafdelingen Smart Academy i Esbjerg

Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg søger en administrativ medarbejder til studieadministrationen hos vores efter- og videreuddannelsesafdeling. Du vil indgå i et team på 11 administrative medarbejdere. Erhvervsakademi SydVest er en videregående uddannelsesinstitution i Esbjerg og Sønderborg.

Du kommer til at arbejde med administrative opgaver og processer i et dynamisk internationalt miljø, hvor ikke to dage er ens, det vil sige:

  • Oprettelse og vedligeholdelse af informationer i det studieadministrative system SIS
  • Indrapportering til ministeriet
  • Planlægning og afvikling af eksamen i Wiseflow

Vi tilbyder en rummelig og foranderlig organisation, der arbejder efter en anerkendende organisationskultur og har et uformelt og udviklende miljø, som stiller krav til medarbejdernes lyst og evne til at arbejde i teams og tage medansvar i den daglige drift.