Jobannonce: Administrationschef med økonomisk baggrund og et højt drive søges til PlusPart og FairPart

FairPart A/S

Administrationschef med økonomisk baggrund og et højt drive søges til PlusPart og FairPart

Aalborg

Kan du lide at styre og håndtere administrative opgaver og udarbejde økonomiske beregninger, har vi jobbet til dig.

FairPart er en nyetableret ejendomsvirksomhed, der formidler boligudlejningsejendomme til investorer. PlusPart er en moderne konsulentvirksomhed, der vægter kvalitet, service og partnerskaber højt. Vi er forankret i Aalborg. Vi er ambitiøse, har en uformel tone og værdsætter et stærkt samspil og modspil. Vi er 2 indehavere, har 5 studiemedhjælpere tilknyttet, og du bliver den første fastansatte.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder vil være:

  • Ansvarlig for selskabsadministrationen og styring heraf
  • Overordnet ansvarlig og udførende ift. at ejendomsadministrationen fungerer optimalt
  • Udarbejde økonomiske beregninger for projekter og løbende ajourføre dem