Jobannonce: Højskolelærer til idrætsundervisning

Rønde Højskole

Højskolelærer til idrætsundervisning

Med start i august 2021 søger Rønde Højskole en engageret højskolelærer, som kan undervise i idrætsfag, samt evt. friluftsliv og andre fag efter aftale. Der er tale om en deltidsstilling som udgangspunkt på 50%, som er tidsbegrænset frem til 31/7 2022.

Rønde Højskole er i en rivende udvikling og på den baggrund opslår vi med kort varsel en tidsbegrænset stilling som deltids højskolelærer. Din primære opgave bliver at varetage fag i idrætsområdet som eksempelvis styrketræning, yoga, og evt. crossfit og idræt/boldspil. Desuden dansk for internationale samt evt. friluftsliv og andre fag efter aftale. I stillingen vil der også være aftenvagter, weekendvagter og ansvarsområder som f.eks. bogruppelærer. Derudover er der samlinger, samtaler og hygge med elever, rejser, temauger m.m.