Jobannonce: Meteorologer søges til DMI

Danmarks Meteorologiske Institut

Meteorologer søges til DMI

København

Vil du være med til at udarbejde vejrudsigter og varsler til hele Rigsfællesskabet, og er du god til at videreformidle resultater og information? Så er du måske én af Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) nye meteorologer.

Som meteorolog holder man øje med vejret og havet døgnet rundt og året rundt, så skiftende arbejdstider er en del af jobbet. Til gengæld er arbejdet både afvekslende, udfordrende og kreativt med højt til loftet og plads til den enkelte.

Ansættelsen indebærer 5 måneders uddannelse i teoretiske og praktiske emner, hvorefter man bliver en del af vagtholdet og får selvstændige vagter.

Arbejdsområdet efter færdiguddannelsen vil hovedsageligt være:

  • Varslingsopgaver for samfundets beredskab
  • Vejrudsigter til almenheden, herunder kommunikation via sociale medier, radio og TV
  • Vejrudsigter til luftfarten