Jobannonce: Engageret frivilligkoordinator til Ballast

KFUM's Sociale Arbejde

Engageret frivilligkoordinator til Ballast

Thisted eller Brovst

Til Ballast i Thisted og Brovst søger vi en frivilligkoordinator med ansvar for flere forskellige opgaver, som udover koordinering af frivillige bl.a. indebærer administrations- og kommunikationsopgaver, assistere i gruppebehandling samt praktiske opgaver.

Målgruppen i Ballast er børn og unge fra 5 til 25 år, der er vokset op i familier med misbrugsproblematikker. Målet er at give disse børn og unge mulighed for at få behandlet de traumer, deres opvækst har givet dem.

Vi søger en kollega med socialfaglig baggrund, som skal indgå i et meningsfyldt kollegafællesskab sammen med vores dygtige behandlere i Ballast, som varetager den professionelle behandling, der foregår i grupper og individuelle forløb. Rollen som koordinator er bl.a. at støtte op om behandlingen og have ansvaret for de frivillige, som også er en central del af Ballast.