Jobannonce: Vi søger 1 Pædagog til Saxogårdens Børnehave

Settlementet Saxogård

Vi søger 1 Pædagog til Saxogårdens Børnehave

København

Vi søger en faglig velfunderet pædagog, til vores børnehave. Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi har brug for dig fra 2. august 2021 eller snarest derefter.

Saxogården er en selvejende integreret institution på Vesterbro med en lang historie og mange traditioner – og med en dynamisk og engageret personalegruppe. Her er højt humør og højt til loftet – vi ser hellere muligheder end begrænsninger.

Vi har 98 børn fordelt på vuggestue og børnehave. Personalegruppen består af 20 engagerede medarbejdere, godt fordelt i både køn og alder.

Vi har nogle gode indendørsfaciliteter, vi har en stor legeplads og vi nyder godt af vores beliggenhed midt på Vesterbro, hvor vi kan bevæge os ud på mange forskelligartede ture og tage imod byens mange tilbud.