Jobannonce: Fabrikschef – maskinfabrik med markante kompetencer

Dansk Smede- og Maskinteknik A/S

Fabrikschef – maskinfabrik med markante kompetencer

Rødding

Er du solidt funderet i maskinbranchen? Har du bred erfaring med produktionsledelse og produktionsplanlægning? Så er du måske vores nye fabrikschef. Vi søger en dygtig leder, der som del af holdet skaber konkrete og kommercielle resultater.

Med reference til den administrerende direktør hos Agrometer A/S, bliver det din opgave at lede virksomhedens daglige produktion og tilhørende funktioner. Det indebærer fokus på udvikling, planlægning, konstruktion og produktion af egne løsninger samt løbende forenklinger og forbedringer i konstruktion, produktion og projektledelse. Du bliver chef for ca. 25 kompetente medarbejdere, som er fordelt på konstruktion, produktion og administration.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende lederstilling med store personlige muligheder i en virksomhed, der har markante kompetencer samt ikke mindst et både ambitiøst og stærkt ejerskab.