Jobannonce: Business Analyst søges

K.W. Bruun Import A/S

Business Analyst søges

Glostrup

K.W. Bruun Import A/S søger en medarbejder, der er passioneret for data og brænder for at skabe indsigt og værdi baseret på fakta. Som Business Analyst vil du arbejde tæt sammen med de forretningsansvarlige, hvor du bliver sparringspartner i forhold til udvikling og drift af værdiskabende BI-understøttelse.

Du bliver en del af et ambitiøst Business Intelligence-team, der er i rivende udvikling, og som har ansvaret for virksomhedens datawarehouses og rapporteringsplatform. Afdelingen kommer til at bestå af tre Business Analysts og en BI Manager samt to tilknyttede BI-backend-ressourcer.

I stillingen som Business Analyst får du et stort indblik i de performancemæssige data i en ambitiøs og succesfuld koncern i kraftig vækst, hvor du får en vigtig rolle i forhold til opbygning af den fremtidige BI-platform, baseret på PowerBI.