Jobannonce: Projektberegner/tilbudsberegner

Jysk Display

Projektberegner/tilbudsberegner

Viborg

Jysk Display er en kombineret design-, projekt- og produktionsvirksomhed etableret i 1970, med fokus på gode langvarende partnerskaber med vores kunder.

Arbejdsopgaverne spænder vidt. Fra tilbud på mindre enkeltstående opgaver, til større og længerevarende, flerårige kontraktaftaler med vores kunder, hvor du bliver udfordret på både kreativitet og overblik.

Du vil stå for beregning og udfærdigelse af tilbud på skræddersyede, kundetilpassede løsninger indenfor en bred vifte af messe og -indretningsopgaver. Du vil stå for indhentning af tilbud via underleverandører, indtastning og kalkulation i ERP-system. Som en del af udfærdigelsen af vores tilbud, vil du også stå for dækningsgradsberegninger, formulering og beskrivelse af elementer, som indgår i tilbuddene.