Jobannonce: Programleder

Fonden for Entreprenørskab

Programleder

Odense eller København

Drømmer du om at arbejde med entreprenørskab på de videregående uddannelser? Så er det dig vi søger.

Fonden for Entreprenørskab er det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af innovation og entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer. Fonden for Entreprenørskab arbejder for at alle studerende i Danmark møder entreprenørskab i løbet af deres studietid og får evner til at tænke og agere entreprenant og innovativt.

Vi hjælper uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos de studerende. Vores mål er, at entreprenørskab er en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark, og at mødet med entreprenørskab skal være baseret på kvalitetsbevidste uddannelser og innovative programmer.