Jobannonce: Kørende servicetekniker til Doseringsanlæg og Automationsopgaver – på Sjælland

Nordtec-Optomatic A/S

Kørende servicetekniker til Doseringsanlæg og Automationsopgaver – på Sjælland

Har du en el-teknisk baggrund og viden om automation? Og er du parat til en dag med masser af kundekontakt, hvor du selv planlægger opgaverne i dit område?

Du kommer til at arbejde med Danmarks mest avancerede teknologi inden for sæbedosering, når du monterer og servicerer automationsanlæg i erhvervs- og boligvaskerier. Desuden er du med, når vi installerer større og lidt mere avancerede automationsanlæg i dit arbejdsområde. Vi søger en tekniker til Sjælland, der hovedsagelig kører i Storkøbenhavn.

”Fra dit rullende kontor har du alt, du skal bruge for at hjælpe dine kunder. På din computer får du opgaverne ind, som du selv planlægger. Udstyret er bagi, og på telefonen sparrer du med dine kolleger om opgaverne,” fortæller teamleder Max Skovgaard.

Nordtec-Optomatic A/S