Jobannonce: Playmaker til Brændkjær Idræts- og Kulturhus

Brændkjærhallens Venner

Playmaker til Brændkjær Idræts- og Kulturhus

Kolding

Brændkjær Idræts- og Kulturhus – BRIK - forventes færdig til ibrugtagning senest 1. oktober 2021. Derfor søger vi pr. 1. september en playmaker til BRIK

Vi leder efter en playmaker, der vil tage ansvaret for alt det praktiske i bygningen og spille brugerne fri, så det sociale liv vil blomstre i og uden for BRIK.

Som Brændkjær Idræts- og Kulturhus´ første halbestyrer, kommer du til at spille en væsentlig rolle i de kommende års opgave med at sikre, at BRIK bliver det naturlige mødested for alle Brændkjærs beboere.

Som vores nye playmaker får du et selvstændigt og afvekslende arbejde med frie rammer til at præge indholdet. Opgaverne vil være mangeartede bl.a. daglig drift af hallen og dens omgivelser, servicering af hallens brugere, sparring med bestyrelsen, hjælp med planlægning og afvikling af forskellige aktiviteter og arrangementer og meget meget mere.