Jobannonce: Bygningschef til at lede facility management og byggeri i Campus Services

Copenhagen Business School

Bygningschef til at lede facility management og byggeri i Campus Services

Frederiksberg

Motiveres du af at vedligeholde og udvikle CBS' smukke bygninger på Frederiksberg? Vil du være med til at udvide campus ved indretning af to helt nye lejemål og udvikle nye planlagte bygninger? Har du rigtig god forståelse for kompleksiteten i rollen som bygningschef?

Så bør du søge stillingen som leder for CBS' Afdeling for Ejendomme og Arealer (EDA).

Som afdelingsleder er din primære opgave at tage vare på CBS' portefølje af bygninger og udearealer på operationelt, taktisk og strategisk niveau.

Du får ansvaret for en stor del af driften (FM-kontrakter, vedligehold og større projekter), alle bygge- og udviklingsprojekter samt kontrakt- og økonomistyring. Afdelingens budget (løbende drift og projekter) er i 2021 ca. 95 mio. kr. ekskl. løn, husleje mv.