Jobannonce: Ingeniørassistent

Danmarks Tekniske Universitet

Ingeniørassistent

Ønsker du en afvekslende hverdag og har lyst til at arbejde på en arbejdsplads, som tilbyder udfordrende og spændende opgaver for medarbejdere og studerende på Danmarks Tekniske Universitet? Så er du måske DTU’s kommende ingeniørassistent?

Værkstedet på Fysik har til opgave, at supportere forskningen og undervisningen med udstyr og komponenter. Fysik består af ni sektioner, hvor opgaverne er meget forskelligartede både i størrelse og form, og derfor løbende kræver nytænkning.

Arbejdet vil bestå af varierende opgaver med en velholdt maskinpark, som omfatter nyere traditionelle dreje- og fræsemaskiner, CNC-fræser CAD/CAM 3D-printer, 3D-scanner, og andre relevante maskiner, hvor du vil deltage i fremstilling af komponenter til udvikling og opbygning af forskning og undervisningsudstyr.