Jobannonce: Vågne nattevagter

Ringe Kost- og Realskole

Vågne nattevagter

Vil du være en del af Ringe Kost- og Realskole, hvor stærke fællesskaber er grundlaget for både høj trivsel som faglighed? Så er du måske en af vores nye vågne nattevagter.

Vi har besluttet, at der fra 1. august skal være en vågen nattevagt i hvert af vores 3 huse, hvor der bor ca. 25 børn og unge. Derfor søger vi 6 vågne nattevagter, 2 til hvert hus, med tiltrædelse pr. 1. august 2021, og hver stilling udgør ca. en halvtidsstilling.

Om opgaven:

  • Arbejdstiden vil være mellem 22:30-7:30 i en af vores 3 bo-enheder. Weekendarbejde indgår i arbejdstiden (skolen har åbent ca. hver anden weekend).
  • Din hovedopgave er at være med til at skabe et trygt og omsorgsfuldt nattemiljø, hvori der indgår en række pædagogiske opgaver. Det kan eksempelvis være at skulle støtte nogen til at lægge telefonen fra sig om natten eller ved at tilse en ung, der er blevet syg.