Jobannonce: Projektleder

Spæncom A/S

Projektleder

Aalborg, Hedehusene eller Kolding

Vi søger en udadvendt projektleder med overblik til vores afdeling i enten Hedehusene, Kolding eller Aalborg.

Som projektleder får du ansvaret for konkrete projekter i størrelsesordenen fra 5-100 mio. kr. og som består af egenproduktion af betonelementer, projektering og montage. Du er ansvarlig for projektforløbet – både med hensyn til tidsplan, kvalitet og økonomi. Du står for al kommunikation med såvel interne som eksterne relationer – fra indgåelse af kontrakt til projektet er afleveret til kunden. Kommunikationen omfatter kontakt til byggepladsen, kunden, rådgivere og Consolis Spæncoms egne medarbejdere.

I Consolis Spæncom prioriterer vi arbejdsmiljøet tårnhøjt. Forudsætningen for at præstere overbevisende er glade medarbejdere i et stærkt fællesskab med sammenhold, tryghed og gensidig omsorg. Sådan finder vi sammen den bedste løsning til kunden.

Spæncom A/S