Jobannonce: Junior Product Owner til ordbogen.com

Ordbogen A/S

Junior Product Owner til ordbogen.com

Odense

Vi søger en Junior Product Owner til vores Ordbogenteam. Ordbogen.com er med mere end 2 millioner opslag om dagen Nordens største ordbogssite. Siden januar 2020 har vi også ansvaret for Gyldendals digitale ordbøger, så vores samlede platform er under kraftig vækst.

Vi både vedligeholder og udvikler platformen under hensyntagen til vores mange brugere, og vi har spændende planer for fremtiden, der både betyder bedre funktionalitet og design og nye og mere målrettede services.

Der er tale om en opgave, hvor du vil få stor indflydelse på dagligdagen på et stort og dygtigt udviklingsteam. Vi arbejder med Scrum, så du skal sammen med vores PO vedligeholde og prioritere Product Backlog, du skal bistå med at afholde dailies, reviews, refinements m.m., du skal koordinere releaseplaner sammen med øvrige afdelinger i huset, sikre at vi får løst supportsager, og så skal du deltage i generel forretningsudvikling af ordbogen.com.