Jobannonce: Vikar til StopSpillet – vil du være med til at gøre en forskel inden for spilafhængighed?

Spillemyndigheden

Vikar til StopSpillet – vil du være med til at gøre en forskel inden for spilafhængighed?

Odense

I Spillemyndigheden fører vi tilsyn med spiludbydere og er med til at sikre et ansvarligt og fair spilmarked i Danmark. Som en del af Spillemyndighedens fokus på ansvarligt spil og indsats over for spilafhængighed, søger vi en kompetent og engageret vikar til at indgå i den ansvarlige faggruppe for Spillemyndighedens hjælpelinje StopSpillet.

StopSpillet yder uvildig rådgivning og vejledning til spillere, pårørende og fagpersoner om ansvarligt- og problematisk spil bl.a. om Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS) og behandlingsmuligheder. Vi gør os umage for at have en personlig dialog i distancerådgivningen, hvor vi rådgiver både telefonisk og over chat.

De primære arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Medansvarlig for driften af hjælpelinjen
  • Bagvagtsfunktion ca. hver tredje uge
  • Faglig sparring og oplæring af rådgiverne, der bemander hjælpelinjen
Spillemyndigheden