Jobannonce: Teamleder til teknisk afdeling

Australian Bodycare Continental ApS

Teamleder til teknisk afdeling

Vissenbjerg

Har du interesse for og erfaring med udvikling og forbedring af bestående maskiner, samt afdække muligheder og behov for nye maskiner? Kan du skabe overblik og struktur i en travl hverdag? Er du den spillende træner, som kan få holdet til at løbe boldene i mål – og er du klar til også at tage ansvar for og udføre egne opgaver? Så er du måske vores nye tekniske leder.

Du bliver ansvarlig for ledelsen og overordnet styring af opgaverne i Teknisk Afdeling, som med dig består af 3 dedikerede personer. Du vil blive involveret i alt fra daglig service, reparation, vedligehold og optimering af maskinparken, til projektering af større maskinanlæg, bygningsrenovation, forebyggende vedligehold og lignende opgaver. Særlig fokus skal lægge på (i samarbejde med produktionsledelsen) identificering af forbedringspotentialer på maskinerne, for at sikre et øget og stabilt output.