Jobannonce: Skole-fritidspædagog til barselsvikariat ved Mellerup Naturbørnehus og Mellerup Friskole

Mellerup Fri- og Efterskole

Skole-fritidspædagog til barselsvikariat ved Mellerup Naturbørnehus og Mellerup Friskole

Randers

Vores ressource- og fritidspædagog går på barsel, og vi søger derfor en barselsvikar d. 1/8-2021 til en 32 timers kombineret stilling i hhv. vores lille naturfritidsordning og på vores hyggelige friskole.

Er du uddannet pædagog, har kendskab til og meget gerne erfaring med skolesøgende børn og specialpædagogiske indsatser omkring disse, begejstres du af naturens og udelivets muligheder for pædagogisk arbejde, og har du styr på hvad ressource- og relationsorienteret pædagogik har af betydning for børns udvikling og trivsel, er det muligvis dig, vi søger.

Timerne fordeles med 15 timer på Friskolen og 17 timer i fritidsordningen. I skoleferier lægges timerne i naturbørnehusets fællespasning, med primært ansvar omkring fritidsordningsbørnene.