Jobannonce: Har du lyst til et gastronomisk eventyr på Færøerne?

Hotel Brandan

Har du lyst til et gastronomisk eventyr på Færøerne?

Thorshavn

Vi søger en kok til vores nyåbnede Hotel Brandan, som ligger centralt i Thorshavn, Færøernes hovedstad.

Húsagarður er navnet på restauranten på vores nyåbnede hotel. På Húsagarður eksperimenterer vi løbende med menuen og stræber efter at levere lokal nordisk mad på højt niveau, som passer til sæsonen og gæsterne.

På hotellet går vi benhårdt ind for en sund og grøn kvalitetsmorgenmad til vores hotelgæster. Vi bager vores eget brød, boller og kanelsnegle og fokuserer på en høj standard, samt at overholde den røde tråd i vores miljøbevidste strategi, med lokale og økologiske råvarer, i det omfang det kan lade sig gøre.

Som en del af vores køkkenteam, vil du primært være med til at sætte dit eget præg på restauranten Húsagarður og køre service efter fast vagtplan i restauranten. Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du arbejder i 5-2-vagter.