Jobannonce: Skole- og dagtilbudchef

Genitor ApS søger for Jammerbugt Kommune
Gem
Genitor ApS

Skole- og dagtilbudchef

Jammerbugt Kommune søger en ny skole- og dagtilbudschef, som i et tæt samarbejde med forvaltningens direktør og andre chefer skal have et skarpt blik på det tværfaglige samarbejde. Dette samtidig med at eget chefområde fortsat er veldrevet og står på tæer i forhold til den faglige udvikling – dette for alle børn og unges bedste.

Du får blandt andet ansvaret for kommunens dagpleje, dagtilbud og skoler. Du bliver chef for en lang række dygtige decentrale ledere og dedikerede medarbejdere, der hver dag leverer god kvalitet til kommunens børn og unge.

Du skal sikre sammenhæng på tværs af eget område og på tværs af både direktørområde og kommune. Og du skal sikre et fortsat og løbende fokus på kerneydelsen.