Jobannonce: Udbudskonsulenter

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI)

Udbudskonsulenter

Valby

Brænder du for at bruge dine erfaringer som projektleder til at udarbejde store, attraktive indkøbsaftaler til hele den offentlige sektor?

Motiveres du af projektlederrollen og vekselvirkningen mellem strategiske og operationelle opgaver, og trives du med en bred kontaktflade både internt og eksternt, har SKI stillingen, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt såvel som personligt.

Til udbudsafdelingen søger vi to dygtige udbudskonsulenter, der kan arbejde selvstændigt som projektledere på egne udbudsprojekter i vores udbudsafdeling.

En af dine vigtigste opgaver er at facilitere processen med at designe udbuddet og udarbejde udbudsdokumenterne i tæt samarbejde med interne og eksterne interessenter. Derfor er det også væsentligt, at du i rollen som udbudskonsulent kan facilitere denne dialog på tværs af forskellige interesser, organisationer og kompetenceniveauer.

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI)